DR skulle meldes til politiet !

Man lever på ingen måde op til det alsidighedskrav, der forlanges af en offentlig licensbetalt institution. Ja faktisk har man aldrig formået det.

Kigger man i historiebøgerne, har Danmarks Radio det meste af sin levetid skubbet folkelig og letfattelig musik i baggrunden til fordel for den musik, enkelte medarbejdere selv bedst kunne lide. Selv i Volmer Sørensens tid mange år tilbage, var der personer indenfor radiofonien, som strittede voldsomt imod alt, der ikke var ”kulturelt” nok ifølge dem. Et begreb som f.eks. Melodi Grand Prix måtte lide den tort at blive fjernet fra sendefladen i sin tid, fordi det var elsket af seerne og henvendte sig til familien Danmark. Først da det nærmest blev et folkekrav, vendte denne årlige begivenhed tilbage. I mellemtiden havde man så nærmest tabt en generation på gulvet, som ikke havde oplevet Melodi Grand Prix før. Men slagtningerne blev ved. I 1977 fjernede man et af de populæreste programmer i radioens historie, Dansktoppen. Lige fra det program blev lanceret første gang, havde det fjender i Radiohuset, og da Jørn Hjorting forlod det i 1976, begyndte nedturen. Efter lukningen året efter var dansktopmusik nærmest bandlyst helt frem til 1991, hvor programmet genopstod. Her blev det relanceret på P3 – men uden hjertet bag, gik det hen og blev en stor fiasko.

Guldhammer tiden

Takket være bl.a. Sweethearts som tog land og rige rundt og underholdt publikum med gamle dansktopslagere og gjorde stilen populær igen, var DR mere eller mindre nødsaget til at prøve med Dansktoppen endnu engang. Det skete i 1993 med Jann Guldhammer som ny vært. Og trods en så lang pause – og til trods for at man også i dette tilfælde havde mistet en generation af unge lyttere, som aldrig havde fået lov til at høre den slags musik på DR før, gik listen hen og blev en ganske pæn succes. Nuvel – godt nok ikke som i de gyldne dage i halvfjerdserne, men nu var der jo også kommet flere radiokanaler til. Og så var pladeselskaberne forståeligt nok stået af ræset. Hvorfor producere musik, som DR ikke ville spille for lytterne ?! En anden ting var også, at størsteparten af ”de gamle navne” mere eller mindre havde lagt sangen på hylden. Men efter en indkøring på godt et halvt års tid, dukkede flere og flere veteraner op og var med til at give listen et løft og en identitet.

Så kom Wivelsted

Guldhammer holdt tre-fire år, så overtog Leif Wivelsted rollen som studievært, og sådan har det fortsat indtil i dag. Men det har ikke været uden visse obstruktioner. Man placerede f.eks. Dansktoppen lørdag kl. 11.00 – lige når folk skulle ud og købe ind til weekenden. Til trods for det, hængte den efterhånden stabile dansktopskare på. Undersøgelser konstaterede, at godt 500.000 mennesker fulgte listen hver uge. Så flyttede man udsendelsen til det mere humane tidspunkt kl. 13.00, og det holdt faktisk helt til årsskiftet. I mellemtiden havde DR nedlagt den specielle lytterjury, hvilket på sin vis var forståeligt nok, eftersom der blev snydt med brevstemmerne. I stedet dukkede sms-afstemningen op, og den vendte ganske enkelt Dansktoppen på hovedet samtidig med at en lang række nye – ikke ligefrem ”dansktopagtige navne” – dukkede op. Man kan sige for og imod det nye system, men når DR ikke kunne forhindre snyderiet med før omtalte brevstemmer, var det måske en bedre løsning. Godt nok ser sms-afstemningsformen også lidt mystisk ud til tider – og der sker de mærkeligste ting på listen, men sådan kører den altså fortsat. Det har til gengæld givet en langt mere afvekslende liste, hvor de etablerede dansktopnavne ind imellem kommer til kort, og hvor andre som ellers aldrig ville blive stemt ind på listen pludselig fik medvind. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, om konkurrencemomentet er blevet ændret. Gælder det stadig om at lave en god og populær sang – eller er det kun et spørgsmål om at skrabe flest stemmer sammen ?!! Hvem er dygtigst til hvad ?!! I dag kører Dansktoppen så på DAB-kanalen, hvor den blev flyttet over fra årsskiftet, og det er den største svinestreg fra DR siden man lukkede listen i 1977.

På affyringsrampen !

Godt nok påstår man i DR, at denne ændring er lavet til fordel for dansktopmusikken, men det er jo en lodret løgn. Man har ganske enkelt kørt Dansktoppen ud på et sidespor for så senere at have lettere ved at slagte den. Forholder det sig ikke sådan, hvorfor flytter man så f.eks. ikke det latterlige program ”Brødrene” over på DAB-kanalen ? Denne udsendelse med DR’s svar på Gøg og Gokke, radiofacisten Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe er én stor lancering af ”ung musik”, som ligeså godt kunne høres på P3. Der tales om albums og hygges værterne imellem, mens mange lyttere må gå over på en anden radiokanal med lidt mere afveksling. Denne udsendelse kører ugens første fire dage, og Gud bedre det med genudsendelse om aftenen. Selv ikke om lørdagen kan man slippe for den. Hvis man bare gav Dansktoppen en enkelt time eller to af ”Brødrenes” sendetid, ville kortene være fordelt en anelse bedre – uden dog at opfylde public service kravet !

Desværre er ansvar og alsidighed ”en by i Rusland” i Danmarks Radio. Man fortsætter med at ”forsvare” sine forkerte handlinger og fatter ikke, at mindst en million danskere ikke er tilfreds med den musik, der spilles. DR vil bestemme og forsøger stadig at integrere rockmusikken for at lefle for de helt unge lyttere. Nu er debatten så blusset op igen, for en gang skyld med andre på skansen, og så må vi se, om det hjælper noget. Er det ikke tilfældet, burde DR politianmeldes for misligeholdelse af deres eneste virkelige forpligtigelse – at spille musik for alle licensbetalere !